Feriecenter Slettestrand og Cycling Nord har et virkelig godt samarbejde med Skov og Naturstyrelsen i Thy og således deltager alle tre parter i forberedelsen af ruten, der i disse uger bliver forbedret, befriet for grene og optimeret, så de, der både i og uden for løbssammenhæng bruger denne, opnår den bedst mulige xc-oplevelse.
Det er ikke målet, men vejen dertil, der er det hele værd!
Der har i år været en del problemer med et meget stort antal ryttere, der glemmer deres licens til licensløbene. Kommissærerne er meget utilfredse med dette og det rygtes, at der vil bliver slået hårdere ned end tidligere til DM XCM. Med andre ord: Husk din licens, så du får lov til at starte!