Foreningens navn er "Cycling Nord". Klubben er tilsluttet Dansk Cykle Union
Foreningen er med udgangspunkt i klubben Mountainbike Klub Aalborg stiftet 04-01-07 og har hjemsted i Aalborg.
Formålet med foreningen er at skabe et givende træningsmiljø for både mountainbike- og crossryttere samt et sundt og socialt netværk for nye såvel som erfarne udøvere af terræncykling.
Foreningen skal opstille velfungerende rammer for såvel eliterytteren som motionisten og i øvrigt være den toneangivende faktor indenfor sporten i landsdelen.
Foreningens drift dækkes gennem sponsorater, offentligt tilskud og medlemskontingent. Overskud af foreningens drift kan alene komme foreningen til gode.
Stk.1
Bestyrelsen sammensættes af 5 personer bestående af en formand, en næstformand, en kasser og 2 bestyrelsesmedlemmer. Alle 5 personer vælges af generalforsamlingen. Formanden vælges for en periode på 2 år, øvrige medlemmer for 1 år.
Der vælges en suppleant til bestyrelsen.
Stk. 2
Under den menige bestyrelse kan der dannes diverse udvalg til varetagelse af interesseområder og arbejdsopgaver. Disse udvalg kan nedsættes på klubaftener tilgængelig for alle medlemmer i klubben. Desuden kan bestyrelsen til enhver tid efter behov nedsætte udvalg eller ophæve udvalg.
Stk. 4
Formanden indkalder til bestyrelsesmøder. Der skal afholdes mindst seks møder på et år. Formanden leder forhandlingerne, og i tilfælde af stemmelighed, hvor afgørelse skal træffes, er formandens stemme udslagsgivende. Der tages referat af møderne og disse synliggøres medlemmerne via foreningens hjemmeside.
Stk. 5
Bestyrelsessuppleanten har, såfremt der ikke er behov for dennes tiltrædelse til bestyrelsen, ikke stemmeret. Denne er ligeledes ikke forpligtet til at møde op til bestyrelsesmøder, med mindre denne i kraft af rollen som suppleant er forpligtet til det.
Stk. 6
Foreningens regnskabsår er kalenderåret, 1. januar til 31. december. Regnskabet føres af kasserer og denne aflægger regnskab på den årlige generalforsamling.
Stk. 7
Der føres protokol over bestyrelsens forhandlinger.
Stk. 8
For bestyrelsens medlemmer gælder dansk ret almindelige erstatningsregler, men medlemmerne hæfter i øvrigt ikke personligt for foreningens økonomiske forpligtelser.
Ved køb, salg og pantsætning af fast ejendom kræves underskrift fra samtlige bestyrelsesmedlemmer.
Stk. 9
Medlemmerne skal være myndige og må ikke være ude af rådighed over deres bo. Alle bestyrelseshverv er ulønnede, mens rejseudgifter og andre udgifter i medfør af disse hverv afholdes af foreningen.
Stk. 1
Det årlige kontingent fastsættes af generalforsamlingen. Kontingentperioden dækker 1. januar til 31. december. Såfremt kontingentet ikke er indbetalt 4 uger efter forfaldsdato, medfører dette udelukkelse fra al aktivitet omkring klubben, indtil betalingen har fundet sted.
Stk. 2
Kontingentet for 2010 fastsættes til 450 kr. Bliver en person medlem efter eller fra og med d. 1. okt. er kontingentet for resten af året 300 kr. Ønsker en person at blive medlem fra og med anden uge af december, kan denne, såfremt bestyrelsen godkender det, blive det uden beregning frem til den efterfølgende generalforsamling.
Sponsorer kan, såfremt det ønskes blive medlem af klubben uden beregning. Sponsoren kan maksimalt melde to personer ind uden at skulle betale kontingent.
Alle fra og med 15 år kan optages i Cycling Nord såfremt der ikke er et økonomisk mellemværende med andre cykelklubber eller klubber under DIF.
Personer, der ønsker at blive optaget som medlem, må afgive skriftlig indmeldelse, der indeholder navn, alder og bopæl til foreningens bestyrelse.
Stk. 1
Generalforsamlingen er højeste myndighed i foreningens anliggender. Den afholdes en gang årligt, inden 1 marts.
Stk. 2
Bestyrelsen udsender indbydelse til generalforsamlingen via foreningens hjemmeside med mindst 14 dages varsel.
Stk. 3
En lovligt indkaldt generalforsamling er beslutningsdygtig uanset deltagerantallet af fremmødte medlemmer.
Til vedtagelse af beslutninger kræves almindeligt flertal.
Stk. 4
Generalforsamlingen ledes af en på denne valgte dirigent.
Stk. 5
Stemmeret på generalforsamlingen har ethvert medlem, som er fyldt 15 år.
Stemmeafgivning kan kun udøves ved personlig fremmøde.
Stk. 6
På generalforsamlingen fremlægges det forgangne års regnskab, der forinden er revideret af en af generalforsamlingen valgt revisor. Der vælges endvidere en suppleant til revisoren.
Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes, når bestyrelsen ser det nødvendigt, eller når mindst 1/3 af de stemmeberettigede medlemmer skriftlig anmoder om dette.
Ekstraordinær generalforsamling indkaldes med 14 dages varsel via opslag på Cycling Nords hjemmeside.
Gør et medlem efter bestyrelsens skøn sig skyld i en adfærd, der krænker foreningens anseelse kan han/hun ekskluderes.
Gør et medlem efter bestyrelsens skøn sig skyld i usportslig optræden kan han/hun ligeledes ekskluderes.
Spørgsmålet om karantæne eller eksklusion skal afgøres på førstkommende bestyrelsesmøde.
Til ændring af klubbens vedtægter kræves, at mindst 2/3 af de afgivne stemmer på en ordinær eller ekstra ordinær generalforsamling stemmer for forslaget.
Stk.1
Cycling Nord vil aktivt kæmpe for en ren sport, og foreningen skal under hele sin eksistens være et forbillede for andre klubber i forbindelse med bekæmpelse af doping.
Begrundet mistanke om brug af doping fører til karantæne og positivt dopingresultat fører til øjeblikkelig eksklusion af rytteren.
Stk. 2
Såfremt en rytter fra Cycling Nord testes positiv i brug af doping, kan klubbens sponsorer med øjeblikkelig virkning løse sig fra sin kontrakt.
Stk. 1
Vis respekt for dine medmennesker.
Stk. 2
Tag kraftig afstand fra doping.
Stk. 3
Vær villig til at yde et stykke arbejde for klubben.
Stk. 4
Vær med til at opbygge en harmonisk klub, hvor der hersker et godt kammeratskab og sammenhold.
Stk. 5
Overhold alle færdselsregler og udvis særlig agtpågivenhed og venlighed ved mødet med andre brugere af fx et skovområde.
Stk. 6
Vær med til at profilere vores sponsorer mest muligt, hvorfor det også er et krav, at al cykling i Cycling Nord regi foregår i officiel klubdragt ligesom der altid bæres hjelm under træning og konkurrence.
Ophævelse af klubben kræver godkendelse fra mindst ¾ af alle medlemmer. Klubbens aktiver tildeles SIFA såfremt klubben i indeværende år er medlem af SIFA. Såfremt der ikke eksisterer et medlemskab af SIFA tildeles midlerne efter generalforsamlingens bestemmelser foreninger og/eller arrangementer, der fremmer cykelsporten lokalt eller globalt.
| ÅMK XCM Søn 5 Sep 10:00 - |